Kanosafari

At sejle i kano i Afrika er noget af det mest fredfyldte. Du bevæger dig næsten helt lydløst gennem naturen, og får dermed muligheden for at komme helt tæt på fugle, fisk og ikke mindst dyrene inde på land. Det er meditation i vandhøjde, som beroliger hjertet og sjælen.

Eksotiske dyrearter

Tæt på skovbrynet ser vi begge hvor lyden kommer fra. En masse afrikanske slangehalsfugle er med deres lange sylespidse næb i gang med at indtage morgenens føde direkte fra vandkanten. Det er et fascinerende skue, som vi sidder længe og betragter.

Magisk sø

Meditation i vandhøjde, som beroliger hjertet og sjælen.

Oplevelser i vandhøjde

Jeg ser en afrikansk fiskeørn flyve tæt henover vandoverfladen. Jeg sidder roligt og betragter dens nærmest majestætiske vingeslag.

LAD OS TAGE EN UFORPLIGTENDE SNAK

Vi sidder klar for at svare på alle spørgsmål omkring vores rejser, og bestræber os på at imødekomme jeres ønsker mht. indhold og aktiviteter. Kontakt os, så vi kan skabe de rigtige rammer for jeres rejse.

Kanosafari

– når freden sænker sig i vandkanten

 

Klokken er hen ved meget tidligt om morgenen, da Christoffer og jeg går ned mod søen. Vi tager kanoen og lader den lige så forsigtigt glide ud i vandet. Vi er de eneste på søen, og vandet ligger spejlblankt foran kanoen. Der er stille og kun den svage klukken af vandet, som brydes af stævnen, høres.

 

Vi sejler rundt på Lake Duluti – en lille hyggelig kratersø i den nordlige del af Tanzania. Søen er omgivet af grønne skovklædte kratervægge. Det frodige landskab, kombineret med et sjældent fugleliv og fredfyldt atmosfære, gør denne kanotur til en helt speciel oplevelse.

 

Vi padler lige så forsigtigt fremad og bevæger os langsomt længere væk fra kysten. I takt med at vi kommer længere ud på søen ser vi, hvordan dyrene er ved at gøre sig klar til en ny dag.

 

”Se…”, siger Christoffer og peger. Jeg følger hans krogede finger og ser en afrikansk fiskeørn flyve tæt henover vandoverfladen. Jeg sidder roligt og betragter dens nærmest majestætiske vingeslag. Christoffer sidder med hagen hvilende i hænderne og kigger i samme retning. En vind kruser hen over vandet, men ellers er der igen helt stille.

 

Jeg bliver næsten helt overvældet af den ro, der hersker her på søen. Vi nyder stilheden og de meget smukke omgivelser. Der er nærmest en meditativ stemning over det, som giver en dejlig ro i sindet.

 

Solen er ved at få magt og oplyser skovbrynet på den ene side af søen, mens den anden side stadig ligger hen i mørke. ”Lyt…”, siger jeg så lavmælt, som jeg overhovedet kan, uden at ordet mister sin betydning. Vi lytter begge to. ”Bling, blang, blong” – det er nærmest som om søen synger en sang for os. ”Lyt…”, siger jeg igen. ”Søen synger en sang for os”. ”Hvad tror du den synger om?”, spørger Christoffer og vender sig halvt om. ”Den synger sikkert om, hvor smukt her er”, svarer jeg og kigger lige frem. Tæt på skovbrynet ser vi begge hvor lyden kommer fra. En masse afrikanske slangehalsfugle er med deres lange sylespidse næb i gang med at indtage morgenens føde direkte fra vandkanten. Det er et fascinerende skue, som vi sidder længe og betragter.

 

At sejle i kano i Afrika er noget af det mest fredfyldte. Du bevæger dig næsten helt lydløst gennem naturen, og får dermed muligheden for at komme helt tæt på fugle, fisk og ikke mindst dyrene inde på land. Så hvis du ønsker meditation i vandhøjde, som beroliger hjertet og sjælen, og samtidig ønsker at komme helt tæt på dyrene, så tag pagajen i hånden og følg med Explorama ud på den magiske spejlblanke sø.

EXPLORAMA DANMARK

Henningsens Allé 2B
2900 Hellerup
Danmark

+45 41 17 42 42

EXPLORAMA KENYA

Milimani Estate
20100 Nakuru
Kenya

+254 792 792 444

SKAL VI RINGE JER OP ?